Søn af jætten Farbaute og Laufey, og bror til Byleist og Helblinde, der kan være et andet navn for Odin.
Loke er af jætteslægt, men optaget blandt aserne gennem fostbroderskab med Odin som han blandede blod med da de mødtes på en af Odins rejser lige efter Aserne og Vanerne havde sluttet fred. I begyndelsen syntes Odin godt om Loke, men da han opdagede hans sande væsen fortrød han denne forbrødring lige så mange gange som der er blade på Yggdrasil. Loke bor hos Aserne i Valhal og er gift med Sigyn, med hvem han har to sønner, der ikke har arvet faderens karakter. Ingen overgår Loke i listighed, og han får ofte aserne bragt i knibe, men redder dem dog også ud af kniben igen med sin snuhed. Med en anden jættekvinde Angerbode, der kom fra Jernskoven, har han avlet de frygtelige uhyrer Hel, Fenrisulven og Midgårdsormen. De voksede op hos jætterne i Jotunheim, men da Loke så dem, sendte han et par guder ud for at hente den til Asgård for at få dem uskadeliggjort, idet han forudså at de kunne bringe stor ulykke over Aserne.
Loke kastede Midgårdsormen langt ud i havet for at den skulle drukne, men den voksede sig i stedet så stor, at den til sidst nåede rundt om jorden og kunne bide sig selv i halen. Hel blev sendt til det kolde sted Niflheim, hvor hun blev dronning i dødsriget, hvor mennesker kommer hen der dør af sygdom eller ælde. Fænrisulven lignede en sød lille hundehvalp da den kom til Asgård, men den blev hurtig så stor og glubsk, at kun Tyr kunne nærme sig den og give den mad. Der er ingen spor af, at Loke har været dyrket som gud, men han optræder i mange myter, hyppigt som den vigtigste biperson og ofte Odins eller Thors ledsager på deres færden. I nogle myter omskaber han sig til en kvinde eller en hoppe og føder afkom, bl.a. hesten Slejpner. Lokes fremtrædende træk er snildhed. Ofte er han den eneste, der kan redde aserne i deres sammenstød med jætterne, men tit er det hans egne lumskerier, der bringer aserne i vanskeligheder. Loke er tillige en drillepind og spasmager. I kvadet Lokasenna om Ægirs gæstebud, slynger han hver enkelt af de forsamlede guder og gudinder nogle drøje, i reglen obskøne sandheder i ansigtet. Gennem skandalen ved Ægirs gilde og ved at volde Balders død og forbliven i Hel, sætter han sig omsider uden for gudernes kreds. Aserne blev enige om at straffe ham for Balders død, så de fangede ham og hans to sønner Vali og Nari. Så forvandlede de Vali til en ulv der straks dræbte broderen Nari. Derpå tog de Naris tarme og bandt med dem Loke fast på de tre skarpe spidse sten. Den ene sten var under skulderen, den anden under lænden og den tredie under knæene. Straks Loke var bundet forvandledes tarmene til jern. Så anbragte de en giftslange på en gren over Lokes hoved, som dens gift drypper ned på. Lokes kone Sigyn hjælper ham ved at holde en skål imellem, men når den er fuld og hun vender sig for at tømme den, vrider Loke sig af smerte, så hele Jorden skælver. Ved Ragnarok skal han komme løs og anføre en afdeling af jætternes hær i den sidste kamp mod aserne. Loke er den sælsomste skikkelse i den nordiske mytologi. Man har ikke fundet nogen tilfredsstillende forklaring på hans sammensatte væsen. Loke optræder i mange forklædninger, bl.a. som jættekvinden Tøk, der hjalp den blinde Høder med at ramme balder med misteltenen.