Et uhyre i ulveskikkelse, avlet af Loke med jættekvinden Angerbode og søskend til Midgårdsormen og Hel. Den fødtes i Jotunheim men blev som lille hentet til Asgård, hvor den hurtigt voksede sig så stor og glubsk, at det kun var Tyr der kunne nærme sig den. Man ville derfor have den bundet, men den første lænke Læding sprang som sytråd, og bedre gik det ikke med den næste lænke Dromi. Man sendte så bud til dværgene, der boede uden for asgård i dybe bjerghuler. Bjergene blev i sin tid skabt af maddiker fra Ymers krop. De var snildeog opfindsomme og lavede en lænke der var tynd og glat som en silkesnor og ikke så ud til at kunne holde til noget som helst. Lænken blev fremstillet af lyden fra kattepoter, kvindeskæg, bjergrødder, fiskeånde og fuglespyt. Det viklede de om senerne fra en bjørn og så var lænken Glejpner klar til at lægge på Fenrisulven. Guderne fik den lokket ud på en ø og viste den snoren. Lad os se om du kan gøre det samme ved den som de to andre lænker sagde de til den. Nej den ser ikke ud til at kunne holde til ret meget svarede den, men netop derfor tror jeg der er lumskeri medi spillet og i får den ikke på mig. Så begyndte guderne at drille den med om den var bange for den lille kæde. Til sidst gik den med til at lade sig binde, men kun på den betingelse, at en af guderne lagde sin hånd ind i munden på den. Da det var Tyr der passede den, blev det ham. Så blev den lænket og lænken gjort fast til en stor klippeblok. Ulven sled og asede men kunne ikke komme løs. Desværre for Tyr fik han ikke sin hånd igen. Ulven forsøgte at bide efter de andre, men så satte de et sværd fast på højkant i munden på den, og siden har den stået og tudet med fråden løbende ud af gabet som en slimet flod. Skulle ifølge beretningerne ved Ragnarok rive sig løs og sluge Odin, men selv dræbes af Vidar.