Håret høgeurt, Hieracium pilosella

Kendetegn:
Håret høgeurt er en 5 - 20 cm høj plante. Bladene, der sidder i en roset, er håret.
De lysegule blomsterkurve sidder enkeltvis på bladløse stængler.




Voksested:
Meget almindelig på skrænter og sandede områder.

Stok rose
http://www.froetorvet.dk/product.asp?product=277

Kæmpe-bjørneklo, Heracleum pubescens

Kendetegn:
Kæmpe-bjørneklo bliver op til 400 cm høj. Den har fjersnitdelte og savtakkede blade. Hele planten er hårede.
Den hvide blomsterstand kan blive op til 50 cm i diameter.



Kæmpe-bjørnekloen er indført fra Kaukasus i 1800-tallet og er i dag en besværlig ukrudtsplante. Plantesaften er giftig og fremkalder kraftigt udslet på huden. Virkningen forstærkes af sollys.

Se her hvordan Kæmpe-bjørnekloen bekæmpes:
Skov- og Naturstyrelsen









Voksested:
Almindelig langs vandløb, i enge, krat, vejkanter og ved bebyggelser

Lægeoksetunge, Anchusa officinalis

Kendetegn:
Lægeoksetunge er en 30 - 60 cm høj ruhåret plante. Den har aflange lancetformet blade, og mørk blåviolette blomster.




Voksested:
Ret almindelig på sandede marker og langs vejkanter, dog sjælden i Vestjylland.

Kødfarvet gøgeurt, Dactylorhiza incarnata

Kendetegn:
Kødfarvet gøgeurt er en 15 - 40 cm høj plante med gulgrønne lancetformede blade.
Blomstens lyserøde læbe har en præcis mørklilla tegning ved indgangen til sporen. De nederste støttebladene i blomsterstanden er længere end blomsterne.


Kødfarvet gøgeurt er fredet. Den må ikke plukkes, graves op, samles ind eller ødelægges.



Voksested:
Vokser hist og her i moser og enge, især i Østjylland og på Øerne.

Læge kulsukker, Symphytum officinale

Kendetegn:
Læge kulsukker er en 40 - 100 cm høj plante, der har store aflange blade. Blomsterne der er nikkende og klokkeformet varierer en del i farven. De kan være blåviolette, lilla, rosenrøde og hvidgule.






Voksested:
Tidligere lægeplante som har forvildet sig til den danske flora, hvor den nu findes hist og her langs grøfter og på fugtige enge.

Almindelig Mælkebøtte (Taraxacum officinale) kaldes også Løvetand eller Fandens Mælkebøtte, og det botaniske navn ses af og til som Taraxacum vulgare. Den er en to- eller flerårig urt, som danner en grundstillet roset af blade det første år. Bladene er elliptiske med dybe, høvlformede lapper og hel rand. Oversiden er friskgrøn, mens undersiden er mat lysegrøn. Blomstringen sker normalt i april-maj, men græssede eller klippede planter kan blomstre helt frem til september. De gule, tungeformede blomster er samlet i en endestillet kurv, der sidder på en opret, hul stængel. Frugterne er en nød med paraplyformet fnok.

Ikke-synlige træk
Rodnettet består af en kort, lodret rodstok, en kraftig og dybtgående pælerod med tynde siderødder. Alle dele af planten rummer en hvid, mælkeagtig, latexholdig saft. Den kraftige, næringsrige rod og de mange flyvende frø gør arten til et ofte set ukrudt.

Størrelse
0,35 x 0,30 m (35 x 30 cm/år).

Hjemsted
Planten er hjemmehørende i Europa og Asien, men den er udbredt og naturaliseret i alle klodens tempererede egne. Den optræder på udyrkede arealer, på græssede marker, i haver og langs vejkanter - altså overalt hvor der er en kort vegetation, som tillader planten at spire i lys.

Klassifikation
Taraxacum officinale. Mælkebøtte er en samleart for ca. 400 apomiktiske underarter.

Anvendelse
Roden kan anvendes som kaffesurrogat. Bladene kan anvendes som foder til mindre husdyr, og også i salat, hvis bladene er unge, eller hvis de bleges som julesalat. Mælkebøtte er rig på A-vitamin og også en god kilde på C-vitamin.

Rødkløver, Trifolium pratense

Kendetegn:
Rødkløver er en 15 - 50 cm høj plante. Bladene der er trekoblet, har et svagt lyst V-mønster.
Blomsterne er rødlilla eller blegrøde.






Voksested:
Meget almindelig på marker, enge og vejkanter.

Springbalsamin, Impatiens noli-tangere

Kendetegn:
Springbalsamin er en 25 - 50 cm høj plante. Bladene er lancetformede med runde takker i kanten.
Under bladene hænger de gule blomster, hvor det bageste bægerblad er forlænget til en krum spore der indeholder nektar.
Efter blomstringen dannes der frøkapsler som ved berøring springer op.








Voksested:
Vokser på våd muldjord i løvskove og langs skovveje.
Findes hist og her på Øerne og i Østjylland. Sjælden i resten af landet.

Chrysanthemum frutescens

Familie:
Populærnavn:
Vanding:
Gødning:
Placering:


Oprindelse:
Anvendelse:
Compositae.
Margerit
Regelmæssigt.
Jævnligt.
Havestuer, terrasser eller udplantet på en solrig, læfyldt plads. Kan overvintres frostfrit.
De Kanariske Øer.
Udplantningsplante, som er særdeles robust og som tåler udplantning under alle generelle forhold. (En-årig).